SEOday i Kolding 2020!
Er du også nysgerrig efter hvad der skete til SEOday i Kolding, samt høre 5 fede takeaways ? Så læs med her!
SEO er i dag bredt anerkendt som en af de vigtigste discipliner indenfor online markedsføring, når der skal skabes trafik til hjemmesiden og salg i webshoppen.
SEOday 2020 i Kolding er den vigtigste SEO konference i Danmark, og havde i år hele 350 deltagere med. Der blev stillet skarpt på søgemaskineoptimering anno 2020 fra de 23 talere inklusiv vores egen Lead SEO Christopher Hofman Laursen.
DE 5 STØRSTE INDSIGTER FRA SEODAY 2020
Der var masser af spændende præsentationer ved SEOday 2020, som blev afholdt i sidste uge. Der var mange inputs til strategi og taktiske tips, som vi har kogt ned til de 5 vigtigste indsigter.
Agilitet er blevet et nøgleord
Det er fjerde år, at Charlie Williams – Ex-Screaming Frog – flyver ind fra England og leverer en spændende talk. Denne gang talte han om at bryde de store, tunge rapporter ned til actionable opgaver for kunderne. At komme igang med hurtige opgaver i tekniske analyser til at sikre hurtige wins har været en af hans bedste erfaringer fra det seneste år. Så sørg for at prioriteret de vigtigste punkter fra SEO rapporten og bryde dem ned i fordøjelige opgaver. På denne måde vil kunden se resultater hurtigere og få en større forståelse for prioriteten af SEO. Christopher talte om “SEO sprints”, hvor temaet gik igen. Han foreslog et framework, som er langt mere agilt end at arbejde med årsplaner. Budskabet var at se SEO som en understøttende disciplin til marketings årshjul og konstant bruge tillært viden til næste sprint. SEO kan realiseres på dage fremfor måneder eller år.
Automatisér de tunge manuelle processer
Christian Doehlemann fra IIH talte om Big Data og SEO. Essensen af hans talk var at håndtere tunge, manuelle opgaver med smartere måde at automatisere på. Man kan automatisere skrivning af alt text, title og metabeskrivelser. Han havde også forslag til, hvordan man identificerer 301 redirects automatiseret ved site migreringer. Der findes masser af spændende værktøjer derude, og specielt Google Natural Language Processing er et interessant sted at kigge ind.
Vær ikke bange for duplikeret indhold
Nikolaj Mogensen fra S360 kom i sin åbningstale ind på, at duplikeret indhold ikke er så farligt, som mange gør det til. Google fjerner ikke sider fra indeks og straffer heller ikke på andre måder for duplikeret indhold. Tværtimod kan det være en win, da man kan få meget ens produktsider til at rangere for de forskellige produktmodeller. Dette er specielt fordelagtigt på de større e-commerce sites med tusindevis af produktsider, hvor det kan være få produktattributter, som ændrer sig. De største risici der er ved duplikeret indhold, er crawl budgettet. Dog ses dette ikke som en større problematik i Danmark. Derudover nævnte han, at Google også er blevet langt bedre til at rangere de vigtigste sider først, i de tilfælde hvor der er kannibalisering.
Fokusér på SERP features som People Also Ask
Fernando Angulo fra SEMRush talte om SERP features. D.v.s. alt det vi ser i Google, som ikke er betalte eller organiske placeringer, men som fylder flere pixels end nogensinde. Det kan både være placering 0 resultater, sitelinks, Google Maps og Google Images. Hans fokus i denne talk var på “People Also Ask”” – PAA. I Danmark er der kun PAA på 3,5% af søgeresultaterne, hvilket betyder, at der stadig er stort potentiale. PAA er dynamisk, hvilket betyder, at de efterfølgende spørgsmål foldes ud i SERP’en. Som en ekstra bonus vil siderne også være optimerede mod voice search (som ingen talte om i år), når det på et tidspunkt tager fart i Danmark.
Fokusér mere på landingssider end søgeord
Google forstår indhold bedre end nogensinde efter implementeringen af Natural Language Processor og BERT, som blev introduceret i efteråret. Dette betyder, at der skal fokuseres mindre på søgeord og mere på landingssider for at rangere i toppen på side 1 på Google. CRO og SEO vil gå langt mere hånd i hånd over de næste år
Team SEO har lige været på BrightonSEO. Få de 27 skarpeste tips fra konferencen her.
Hvis man skal følge trenden og være frontrunner på SEO i 2020, skal man fokusere mere på automatisering, dybere kvalitetssikring af on-page analyser, PAA og mere indhold til produktsider, uden frygt for duplikering.