5 gode grunde til at du skal bruge penge på dit eget firmanavn på Google

28. juni 2020

Er det ikke spild af både tid og penge at annoncere for mit eget brand, hvis jeg allerede i forvejen ligger i toppen af de organiske placeringer på disse søgninger? Her er svaret et klokkeklart nej! I dette blogindlæg vil vi afsløre 5 gode grunde til, hvorfor du SKAL bruge penge på at annoncere for dit eget firmanavn på Google, og hvorfor det kan have en positiv effekt på din forretning.

Lignende spørgsmål som ovenstående har jeg oftest fået fra kunder ift. hvorvidt de skal bruge penge på at annoncere for deres eget firmanavn. Mange har nemlig umiddelbart svært ved at se meningen med at betale for at ligge øverst på disse søgninger når man jo allerede får trafikken gratis fra de organiske placeringer. Både såvel de store som små “spillere” på markedet bruger dog rigtig mange penge på at dominere de øverste, betalte annoncepladser på deres brandnavn – og det er der faktisk et par rigtig gode grunde til!

1. Søgninger på dit firmanavn = Billige klik med høj CTR!

Google og dens brugere anser det som meget relevant, når du bruger dit firmanavn (eller relevante varianter af dit firmanavn) i såvel dine annonceoverskrifter som -teksterne. Dette resulterer oftest i en meget høj CTR, hvilket også samtidig smitter positivt af på dine øvrige Google Ads kampagner. De andre kampagner får derfor “belønning” for at du bruger tid og penge på at være synlig på dit eget brandnavn, da den høje CTR i din brandkampagne vil gøre det nemmere for dig som annoncør at opnå et højere kvalitetsresultat for dine øvrige søgeord og annoncer. Denne positive, afsmittende effekt på dine øvrige kampagner kan bestemt opveje de ekstra udgifter der er forbundet med at annoncere for ens eget firmanavn – og så er udgifterne i øvrigt intet i forhold til det afkast du får af disse søgninger! Kliks på ens eget firmanavn er nemlig markant billigere i modsætning til fx mange generiske søgeord grundet den noget lavere konkurrence.

Den føromtalte positive effekt på dine øvrige kampagner er derfor også en billig måde hvorpå du kan opnå et højere kvalitetsresultat end måske først antaget – og så tilmed til lavere klikpriser!

2. Beskyt dig selv mod konkurrenterne


Det er nok ikke en hemmelighed for nogen at mange annoncører bruger konkurrenternes firmanavn som søgeord i deres kampagner. Dette anses dog af mange inden for branchen for “dårlig skik”, også selvom der ikke eksisterer nogen lov imod det. Det er dog træls på godt jysk, at dine konkurrenter således kan ”stjæle” de kunder, som jo egentlig forsøger at finde netop DIG og DINE serviceydelser eller produkter på Google.

Se fx hvordan andre banker også forsøger at positionere sig på søgeudtrykket ”boliglån jyske bank”. Nedenstående eksempel er et tydeligt bevis på hvordan annoncører forsøger at være synlige på deres konkurrenters firmanavne, i dette tilfælde Jyske Bank – og på den måde forsøge at ”stjæle” såvel opmærksomheden som den endelige konvertering fra brugeren – der jo egentlig her har som intention at finde Jyske Bank og deres “produkter”. Samtidig er ovenstående også et udtryk for at Jyske Bank ikke “ejer” deres brandsøgning i dette tilfælde…

Når du derfor tilføjer dit eget brandnavn som søgeord til din kampagne, kan du således (stort set) undgå ovenstående form for ”chikanering”. Dette skyldes, at dine konkurrenter i dette tilfælde vil have mere end svært ved at opnå et højt kvalitetsresultat på de søgeord, der knytter sig til lige præcis DIT domæne og firmanavn. Dine annoncer vil derfor alt andet lige positionere sig et godt stykke over konkurrenternes, hvilket giver dig langt bedre forudsætninger for at fange de kunder, som dine konkurrenter forsøger at ”stjæle” fra dig!

3. Brug nu dit firmanavn offensivt – nu hvor du alligevel er i gang…

Udover at ”lokke” kunder ind til din webshop som dine konkurrenter forsøger at ”stjæle” fra dig, så kan du jo lige så godt gå all-in på synligheden af din annonce – når du nu alligevel skal bruge både tid og penge på dine egne brandsøgninger! Dette kunne fx være ved at fortælle dine kunder om de særlige produkter eller USP’er ved din forretning, som du mener har brug for en skærpet eksponering overfor potentielle nye kunder. Her kan du med fordel benytte Googles mange annonceudvidelser såsom fx undersidelinks, infolinks, strukturerede uddrag mv. til at kommunikere til brugerne om de unikke og attraktive kendetegn ved din forretning samtidig med, at du fremviser hele din palette af produkter, serviceydelser o.l.:

  • Har du det største udvalg?
  • Tilbyder du gratis levering?
  • Eller har du prisgaranti?

Se fx hvordan Power, en af Danmarks største elektronikkæder, udnytter de mange udvidelser i deres brandannoncer:

Med andre ord, forsøg at få fremhævet de unikke fordele ved at handle hos netop DIG, således at du motiverer kunderne til at købe produkter fra dig, FØR de overhovedet besøger din webshop. Dette kan du fx gøre med infolinks, som i eksemplet nedenfor fra Sportmaster.dk:

Som førnævnt er annonceudvidelser også noget Google elsker at du benytter dig af, hvilket de altid belønner med et højere kvalitetsresultat til de respektive kampagner der benytter sig af dem. Dette giver dig både større synlighed og billigere klikpriser – what’s not to like?

4. Annoncér med dit eget firmanavn - og øg antallet af konverteringer markant!

Når en bruger indtaster dit firmanavn på Google, er det oftest, især indenfor e-commerce, ensbetydende med at de ønsker at købe produkter fra lige præcis DIN webshop. Derfor er det også essentielt, at du har tilføjet dit eget firmanavn som søgeord.

Kundeadfærden er desuden også dynamisk i netop denne sammenhæng; når en kunde foretager et køb på din webshop via et søgeord, der relaterer sig til dit firmanavn, så er der en markant større sandsynlighed for, at de næste gang genanvender dit firmanavn i sammenhæng med et generisk søgeudtryk for et bestemt produkt (fx ”billig fladskærm Power”). Sandsynligheden for sådan en søgningskombination er markant mindre, hvis du ikke annoncerer for dit eget firmanavn. Endvidere har konverteringer via eget firmanavn også traditionelt set en meget lav pris pr. konvertering, og ROAS fra netop denne kampagne er oftest også markant højere modsat andre kampagner.

Desuden bør det også understreges at søgninger på dit eget firmanavn kan have en stor indflydelse på kundeadfærden. Se fx hvordan ”Eget Brand” kampagnen indgår som et afgørende element i købsprocessen i nedenstående købsadfærd:

I ovenstående ses det, hvordan en bruger er startet med en søgning i en generisk kampagne men først endeligt har konverteret, da vedkommende umiddelbart herefter har søgt specifikt på firmanavnet.

5. Få fat i nye kunder – også de fummelfingrede!

Er dit firmanavn svært at stave til? Eller måske minder det endda om generiske søgeord? (fx ”billigeflybilletter.dk”)? Hvis du kan svare ja til ét af disse spørgsmål, så kan du faktisk risikere, at brugeren indtaster en variant af dit firmanavn (fx enten med mellemrum eller slåfejl), som i sidste ende kan resultere i, at din konkurrents annonce vises over netop din annonce i Googles organiske søgeresultater. Rådet herfra er derfor at oprette specifikke Google Ads annoncer til brede søgeordsvarianter, der er rettet mod dit eget firmanavn; så minimerer du risikoen for, at din potentielle kunde lander ”det forkerte sted”!

Er du synlig nok på dine egne brandsøgninger? Hvis ikke, eller du blot har brug for sparring, så grib endelig knoglen og giv os et kald på tlf. 70 20 16 19 eller på info@impactextend.dk. Vi sidder klar til at hjælpe dig!