Hvor klar er du til
Black Friday?

Dyk ned i de råd, der kan sikre dig, at din Black Friday, Black Weekend eller Cyber Monday
bliver den succes, du drømmer om.

Planlægning = vejen til succes

Årets største shopping dag, Black Friday, nærmer sig med hastige skridt, og du bør derfor allerede nu have begyndt på de indledende forberedelser, for at sikre, at din annoncering på Google er klappet og klar til den store dag.

 

Men inden vi går i dybden med at sikre din Black Friday annoncering på Google, er det nærliggende at tage et kig på tallene fra sidste år. Ifølge Nets svingede danskerne dankortet flittigt og brugte 1,94 mia. kr. på Black Friday i 2018, hvilket ved første øjekast kan lyde ganske imponerende.

 

Resultatet var dog en smule under resultatet fra 2017. Forskellen skal dog findes i at tilbuddene i højere grad er spredt ud over en længere periode og flere forretninger kører med Black Week, Black Weekend og Cyber Monday.

Kampagneplan

Essentielt for en succesfuld Black Friday kampagne er, at der er lagt en grundig plan for, hvordan dagen skal gribes an. Først og fremmest; hvad er målet med Black Friday?

 

Opsæt nogle klare og målbare mål, så du ved, hvornår kampagnen har været en succes. Normalvis vil målet være et monetært mål. F.eks. omsætningsmål. Men dette behøver ikke at stå alene. Du kan med fordel også opsætte sekundære mål, som tilmeldinger til nyhedsbrevet eller opsamling af leads. Når de overordnede mål er på plads, skal det brydes ned i nogle delmål. Det kunne f.eks. være mål for antal besøgende, konverteringsrate og kurvstørrelse.

 

Med de overordnede mål på plads, skal du naturligvis have styr på, hvordan selve kampagnen skal strikkes sammen.

  • Hvilke tilbud køres, og hvornår?
  • Hvad gør du, hvis ikke I er nærheden af, at nå målene?
  • Hvad gør du, hvis der meldes udsolgt tidligt?

 

Generelt gælder det, at du skal have en plan A, som I kører efter. Men samtidig skal du have en plan B, C og D klar i tilfælde af, at dagen ikke forløber som planlagt. Det vil sige, at du skal have nogle tiltag i ærmet som kan skubbe til omsætningen, hvis ikke denne bevæger sig hurtigt nok. Det kunne f.eks. være ekstra tilbud på andre produkter eller fri fragt på alle ordrer.

 

Rabatkode eller nedsatte priser?

En oplagt overvejelse at gøre sig inden Black Friday går i gang, er om I skal køre med en rabatkode eller sætte priserne ned på websitet. Her er vores anbefaling helt klar.

 

Sæt priserne ned på websitet.

 

Det er der flere grunde til. Den primære grund er, at en rabatkode er en ekstra forhindring i konverteringen, hvorfor den potentielt set kan koste salg, idet der opstår udfordringer for de besøgende i checkudprocessen. Derudover vil det også påvirke jeres Google Ads arbejde negativt at køre med rabatkoder. Med rabatkoder har du nemlig ikke de samme muligheder for at få vist prisnedsættelser i Google Shopping.

 

Black-Week-Cyber-Monday-Rabatkode-IMPACT-Extend

Tænk Black Friday i en bredere forstand

Tendensen har været klar over de senere år. Salget fordeler sig i højere grad ud over en længere periode. Det er derfor vigtigt, at du tænker Black Friday i en bredere forstand, og ikke blot tænker, at du skal køre kampagne på selve dagen. De fleste forretninger har efterhånden taget Black Weekend eller sågar Black Week til sig, så de kører tilbud fra fredag til søndag eller en hel uge.

 

Det har flere fordele set fra et Google Ads synspunkt. Du har en længere periode at trække besøgende ind på websitet på, hvilket forbedrer jeres mulighed for succes. Derudover er det heller ikke en hemmelighed, at konkurrencen er ekstrem hård på Black Friday, og derved bliver klikpriserne også drevet markant op. Stigninger på +50% i prisen pr. klik er ikke unormale på Black Friday.

 

Nedenfor er vist den gennemsnitlige pris pr. klik (CPC) på en kunde for hele november sidste år. Black Friday (23. november 2018) har en CPC på 46% højere end gennemsnittet for den første uge i november.

 

 

Black-Friday-Cyber-Monday-CPC-IMPACT-Extend

 

Kan vi sprede vores kampagne ud over flere dage vil konkurrencen alt andet lige være mindre, og klikpriserne vil derved også være lavere, hvilket giver os flere muligheder for at drive en rentabel forretning.

 

Afslutningsvis er det vigtigt at tænke Black Friday i en bredere forstand af den grund, at det potentielt kan give os kunder, som vil forblive kunder og generere en omsætning og overskud på sigt. Også selvom kundens ordre på Black Friday ikke isoleret set genererer overskud.

 

Serverkapacitet

Simpelt men vigtigt. Der skal være styr på serverne, så jeres website ikke går ned på Black Friday.

 

Black-Friday-Cyber-Monday-Serverkapacitet-Impact-Extend

 

Medierne har flere gange i de senere år skrevet om, hvordan forskellige webshops er gået i sort på Black Friday, og har rapporteret om utilfredse besøgende, som ikke har kunnet komme ind på websitet. Det skal vi undgå denne dag!

 

Det skader jeres muligheder for at nå jeres mål, og det skaber utilfredse potentielle kunder. Derfor skal du gennemgå dit setup og sikre, at det kan håndtere mængden af besøgende. Hvis du er i tvivl om dette er tilfældet, kan du overveje at implementere et køsystem i stil med Queue-it eller lignende, som du sikkert kender fra skat.dk, når forskudsopgørelsen skal tjekkes, og samtlige danskere går ind på skat.dk samtidig.

 

Landingsside til tilbuddene

I skal have en landingsside på plads, hvor I samler alle tilbuddene og gerne i god tid. Start allerede i dag, hvis ikke du allerede har landingsside på plads.

 

Indsæt nedtælling på siden, og lad brugerne tilmelde sig nyhedsbrevet, så de kan få information om, når tilbuddene starter.

 

Gennemgang af sidste års performance

I forbindelse med planlægningen af Black Friday kampagneaktiviteten i år er det oplagt, at se tilbage på sidste års performance, og de learnings I tog med derfra. Det er oplagt at stille sig selv spørgsmål i stil med nedenstående efter en overstået kampagne og skrive findings ned, så I kan bygge oven på disse til næste kampagne:

 

  • Hvad fungerede godt sidste år?
  • Var det procentvise besparelser? Eller faste rabatter?
  • Var det på kategoriniveau eller brandniveau?
  • Hvilke varer solgte godt?
  • Hvilke tidspunkter på dagen, solgte I godt?

 

Med de indledende overvejelser på plads, er det tid til at sætte jer ind i de forskellige håndtag, I har at justere på.

tjekliste
  1. Opsæt klare KPI’er for dagen (F.eks. omsætningsmål, mål for konverteringsrate, basketsize, konverteringsrate, antal besøgende)
  2. Lav en plan A, B, C for tilbud, hvis ikke performance er god nok på dagen
  3. Spred kampagnen udover flere dage -> Black Weekend eller Black Week i stedet for Black Friday

Vil du vide mere, så download den fulde tjekliste til en succesfuld Black Friday.

 

hent 50+ gode råd her

 



Vil du vide mere
om forberedelserne til Black Friday?

Så kontakt Camilla, hun kan fortælle dig meget mere