MEASURECAMP MILANO

15. oktober 2018

Fire IMPACT Extend’ere deltog på Measurecamp Milano i weekenden, som for første gang blev afholdt i Italien.
Vores digitale marketing assistent Maiken Torrild skriver her et uddrag af dagen i Milano, hvor viden blev delt på tværs af lande og fagområder.

DYGTIGE SPEAKERE

Igen i år var niveauet til Measurecamp højt og det faglige indhold spændte bredt. Der var oplæg om, at overbevise ledelsen om, hvordan digital marketing er meget mere end rapporter og forskellige teorier på, hvordan man overbeviser. Derudover, var der en fremragende præsentation om konverteringsoptimering ved hjælp af data og analytics-værktøjer.

Session boardet var fyldt op med spændende indlæg om brugen af data og kombinationen af analytics og marketing.

HVAD ER MEASURECAMP?

Measurecamp er en international unconference for data-interesserede, som handler om at dele sin viden inden for analytics og data. Measurecamp har løbet af stablen siden 2012, hvor det siden er blevet afholdt i bl.a. London, Berlin og København.
En unconference er en utraditionel konference, hvor alle, uanset erfaring, kan få lov at holde et oplæg og interagere med hinanden inden for samme branche. Du kan læse meget mere om hvad Measurecamp er her.

MEASURECAMP MILANO

For første gang nogensinde var det Milano, som kom på verdenskortet for at afholde eventet. Dette var en meget vellykket debut, som hurtigt meldte udsolgt. Der var nationaliteter repræsenteret helt fra Italien til Brasilien og flere spændende oplæg om b.la. marketing attribution, Analytics i et CRO-perspektiv og brugen af trekanter til at visualisere digital marketing.

OPLÆG FRA IMPACT EXTEND'ERE

IMPACT Extend var repræsenteret af fire konsulenter, hvoraf tre holdte et oplæg til lørdagens Measurecamp.

Maiken Torrild, vores Digitale Marketing Assistent, afholdte for første gang et oplæg til Measurecamp.
Det var en diskussion om, hvordan man kommer ind i Analytics-verdenen og specialiserer sig i branchen.
Publikummet bestod både af mindre rutinerede analytikere, men også af CEO’s og eksperter inden for branchen.

Dette gav en super god diskussion om brugbare værktøjer, udfordringer og gode råd inden for digital marketing.

Vores Implementerings- og Datastrateg Rasmus Bøgelund Christiansenholdte et spændende oplæg om demokratisering af data og hvordan man visualiserer det bedst muligt.
Oplægget bød på spændende indsigter om brugen af dashboards og automatisering af data.

Senere på dagen afholdte Rasmus ligeledes en diskussion om digital modenhed med rummet fyldt af digitale eksperter.

Sidst på dagen underholdte vores rutinerede Measurecamp-speaker, Lead Analyst, Danny Mawani Olsen et fuldt booket rum om hvordan man pitcher analytics og forstår sin kunde og ledelse.
Han snakkede bl.a. om personlighedsprofiler, hvordan man approacher forskellige typer mennesker og hvordan man måler værdien af data og analytics.

Caroline Engelheim, Lead CRO Consultant, var for første gang med på Measurecamp og deltog i mange forskellige oplæg og diskussioner. Hun var også selv front runner på en diskussion om hvordan vi kan nedbryde silioinddelinger af de forskellige digitale marketingdiscipliner og arbejde mod fælles mål, så vi undgår uhensigtsmæssige top-funnel optimeringer.

Hun deltog desuden aktivt i en række diskussioner bl.a. etik inden for CRO, brug af klassiske psykologiske virkemidler inden for management samt det at være kvinde i analytics faget.

OPSUMMERING

Measurecamp er en unconference besøgt af dygtige data-interesserede fra hele verden. Det blev for første gang afholdt i Milano, hvor stemningen og det faglige niveau var super højt.

Med fire deltagere fra IMPACT Extend kom vi hjem med nye perspektiver, nye forbindelser og inspiration til vores forretning. Dagen bestod af spændende talks og diskussioner fra kl.11:00 – 17:00, hvorefter resten af aftenen stor på networking.

Læs også om vores besøg på Measurecamp København tidligere på året her.

Smid endelig en kommentar, hvis du kunne tænke dig at få tilsendt slides fra de tre oplæg.