Ny Chief Client Strategy Officer til IMPACT Extend

11. marts 2020

Jesper Neergaard indtræder som Chief Client Strategy Officer, hos IMPACT Extend. Vil du vide mere om Jespers tidligere erhvervserfaring og hvad han skal lave hos, så læs med her.

FRA AARHUSIANER TIL KØBENHAVNER… NÆSTEN

31-årige Jesper er for nyligt flyttet fra Aarhus til København, sammen med sin kæreste. Jesper siger selv at han er inkarneret aarhusianer og, at det der har overrasket ham mest ved København, er den knap så gode stemning på cykelstien, på vej til arbejde en mandag morgen – ”alle har så travlt”.  Jesper har fortsat alle sine rødder i Aarhus, og har derfor opgivet alt på familie- og vennefronten for at teste livet som københavner af.
Selvom Jesper har jyske rødder, er København ikke helt fremmed for ham. I starten af 2019 tog han, på sit tidligere job, nemlig ansvar for at oprette et kontor i København. Det har betydet, at Jesper har brugt uendelig mange timer på at pendle frem og tilbage fra Aarhus til København, da han også havde et team på 16 mand han skulle være ansvarlig for i Aarhus.

MØNSTERBRYDER

Jesper er lidt af en mønsterbryder i sin familie, idet han er den første der har en lang videregående uddannelse. Han er nemlig uddannet på Aarhus Universitet med en kandidat i IT Produktudvikling. Allerede da han var 16 år sad han derhjemme efter skole, og lavede affiliate sider med PlayStation modchipping. Igen fortsatte han sine værker, da han i gymnasiet startede sin egen virksomhed hvor han lavede it-support og websites. Jesper var også dengang en af de første der stiftede bekendtskab med Google Ads, inden det blev så stort og kommercielt som det er den dag i dag.

Det er fedt at tjene penge på at dyrke sin hobby

FRA UDDANNELSE TIL ERHVERVSLIVET

Sideløbende med hans kandidat blev han sat i forbindelse med Cryos hvor han hjalp dem med, at lave deres første ”ægte” e-commerce løsning. Efter endt uddannelse fortsatte han hos Cryos og arbejde på deres første digitale marketing setup.

Efter sit arbejde hos Cryos, startede han hos Firtal Group hvor han havde ansvaret for consumer electronics bestående af fire webshops samt mobiltilbehør og gadgets. Fokus dér lå på toplinje, marketing og at få drevet nogle flere kunder ind i forretningen. I samme periode var Firtal Group med i DR-programmet, Løvens Hule, hvor virksomheden fik en investering med på 3 millioner kr.

Efter sin tid hos Firtal Group blev Jesper ansat hos No Zebra som Digital Marketing Consultant og har som tidligere nævnt, bygget en hel afdeling med digital marketing op og transitioneret til Chief Digital Officer med et fokus på at bygge bro mellem No Zebra’s UX, udvikling og digital marketing.

HVAD bliver JESPERS ROLLE I IMPACT EXTEND?

Jesper er ansat som Chief Client Strategy Officer her hos os, og skal være med til at ”tune apparatet” så vi kan blive ved med at vækste. Han skal hjælpe med at skabe synergieffekt mellem de forskellige head of¨s i teamet, så vi i teamet bruger hinanden optimalt. Udover dette skal han også være ansvarlig for kundestrategi på både eksisterende og nye kunder sådan, at kunder nemt kan se hvordan vores arbejde kan skabe værdi for deres virksomhed.

I kommer til at møde Jesper til kommende webinarer, morgenmøder, eftermiddagsmøder og konferencer, hvor han formidler hvad vi i IMPACT Extend leverer til vores kunder.

Velkommen ombord.

Fun facts om Jesper
  • Når Jesper ikke er på arbejde, bruger han sin tid på at samle LEGO Expert Creator sæt. Med 1500 klodser pr. sæt har han fået samlet alt fra en Ford Mustang til en Ferrari.
  • Med et mantra om at al elektronik kan skilles ad, bliver der brugt en del timer på både at finde ud af hvorfor gadgets stopper med at virke (og til tider også på at fikse dem igen!)
  • Jesper kom i semifinalen da han engang deltog i DM i Excel.

Bliv en del af
vores team

Vil du også med på IMPACTs stærke hold, så se vores ledige stillinger her.

digital marketing assistant