GOOGLE ANALYTICS VS. PIWIK PRO - HVAD SKAL DU VÆLGE?
12. august 2020
Google Analytics har længe været det førende web-analytics værktøj brugt af mere end 50% af alle hjemmesider. Det er der flere grunde til. Det er gratis, et tillidsfuldt brand og giver mange muligheder for rapportering, segmentering og datadrevet markedsføring. Der kan dog være gode grunde til at overveje alternativer til GA, især hvis man ønsker at være fuldt compliant ift. GDPR, eller generelt ønsker at få fuldt ejerskab over de informationer man indsamler. Med det stigende fokus på brugerrettigheder og lovgivning er det vigtigt, at man indsamler og behandler data forsvarligt og i overensstemmelse med persondataloven.
I dette blogindlæg vil vi gennemgå Piwik PRO som alternativ for Google Analytics til at indsamle og rapportere data på. Piwik PRO er ligesom Google Analytics et rapporterings-værktøj, men med et større fokus på datasikkerhed og brugerrettigheder, som i stigende grad bliver relevant for alle virksomheder.
HVAD ER PIWIK PRO?
Piwik PRO er på samme måde som Google Analytics et analyseværktøj til at rapportere og måle på online-aktiviteter. Piwik PRO har et stort fokus på brugerrettigheder og datasikkerhed, hvorfor det er ideelt til virksomheder som gerne ønsker at være fuldt dækket på compliance. Brugerfladen på Piwik PRO er meget lig Google Analytics med dashboards og rapporter over besøgende og køb. Opbygningen er stort set den samme med overblik over audience, acquisition og behaviour-rapporter. Der hvor Piwik PRO skiller sig ud, er at det er designet med det formål at kunne imødekomme brugerens rettigheder som første prioritet, samtidigt med at man har fuld kontrol over data.
CONSENT MANAGER – COOKIEBANNER ER INDBYGGET I LØSNINGEN
Piwik PRO kommer med en indbygget cookie consent manager. Værktøjet gør det nemt at indsamle og håndtere brugerdata i det intuitive interface. Der er stort fokus på at man nemt skal kunne finde en bestemt bruger og ændre eller slette deres data. En anden fordel i Piwik PRO er, at man kan se hvor mange som siger nej til cookies og dermed kan man automatisk måle på sine ”mørketal”. Consent manager er koblet op til tag manager og sørger for at brugeren kun får affyret de tags, som de har sagt ja til, helt uden at skulle kode noget. Det vil sige, at man ikke manuelt skal ind og sikre hvert enkelt tag, men at consent manager sørger for kun at afsende det som brugeren har sagt ja til, når de først besøger siden og laver sine tilvalg på consent-formularen.
Det er derudover relativt nemt at opsætte sin consent manager, da man kan vælge specifikke formål for dataindsamlingen, så som analytics, konverteringsmåling, marketing eller remarketing i en simpel skabelon.
PIWIK KOMMER MED EGEN TAG MANAGER
Piwik PRO´s Tag Manager er fokuseret på at det skal være nemt at håndtere sine tags afhængig af hvad brugeren har sagt ja til. Der er et helt bibliotek af skabeloner for både tags, triggers og variabler, så man nemt kan tilføje tracking uden at skulle kode noget som helst selv. Hvis standard-skabelonerne ikke er nok, så kan man tilføje mere information i datalaget på fleksibel vis. Tag Manageren har et miljø til at teste nye tags inden man går live som man kender det fra Google Tag Manager. Alle tags er integreret med en Cookie Consent Manager, så man ud af boksen allerede kan respektere brugerens rettigheder ift. GDPR.
SAMMENLIGNING MELLEM PIWIK PRO OG GA360
For at give et retvisende billede af forskellene på de to analyse-værktøjer er herunder en tabel der viser funktionerne.
KONKLUSION
Piwik PRO er et godt alternativ til Google Analytics og endda Google 360, da man igennem Piwik PRO har et større fokus på brugerrettigheder samtidig med de samme funktioner som GA360 tilbyder. Piwik PRO har integreret Consent Manager med Tag Manager, som styrer at brugeren kun bliver eksponeret for de tags de selv har givet tilladelse til. Derudover er der nem adgang til at ændre eller slette bruger-data direkte i interfacet, så man på den måde nemt kan beskytte brugernes privatliv. Med Piwik PRO får man også en mere fleksibel hosting-løsning, da man både kan hoste on-premise og privat. I det landskab vi ser i dag med GDPR og et ønske om at få fuldt ejerskab på data, er Piwik PRO et værktøj der er værd at integrere i organisationen, da Google Analytics ikke længere lever fuldt op til de krav der er i dag.