Vi øgede trafikken med 206% for OLE LYNGGAARD COPENHAGEN
Fra den ene uge til den næste øgede vi trafikken med 206%. Dette skyldtes, at en lang række søgeord rykkede sig fra placering 4-5 til placering 1.
2020
SEO
Christopher Laursen
OLE LYNGGAARD TEKNISK SEO CASE - AUDIT VAR NØGLEN TIL AT IDENTIFICERE PROBLEMET
Ole Lynggaard Copenhagen er et eksklusivt dansk smykkedesign. I november 2019 lancerede de deres nye site med et flot, visuelt og moderne design. Efter lanceringen tabte de dog en del organisk trafik. Der vil altid være en del turbulens hos Google ved en migrering, hvor man kan tabe trafik de første uger, inden man er tilbage på det tidligere trafikniveau. I dette tilfælde genvandt de dog ikke trafikken.
Det er her, at vi kom ind i billedet.
Efter at have bygget en ny hjemmeside med en PWA-løsning var udfordringen at forstå, hvorfor vores organiske trafik pludselig faldt, samt hvordan vi hurtigt kunne gendanne og øge den.
Vi hyrede derfor IMPACT Extend til at udføre en teknisk revision, hvor flere tekniske problemer blev identificeret. En af dem var href lang tags.
Efter en teknisk løsning fra vores udviklere, fortsatte IMPACT Extend med at spore rettelsen, indtil problemet var helt løst. Ved blot at løse nogle af de tekniske problemer var forbedringen i den organiske trafik enorm. Vi ser frem til at se yderligere trinvise forbedringer i organisk ydeevne, da hvert lille trin tæller markant.
Det tekniske audit indeholdt 25 punkter. Ud fra analysen udførte vi yderligere deep dives på et par kritiske områder. En af de mest kritiske områder var udfordringen med at få vist den korrekte sprogversion i den lokale Google. Vi skulle have styr på href lang tags.
ET TEKNISK FIX MED STOR POSITIV PÅVIRKNING PÅ RANKINGS
8. juni 2020 fik vi implementeret den korrekte href lang tagging.
Forbedringerne kunne ses med det samme.
Fra den ene uge til den næste øgede vi trafikken med 206%. Dette skyldtes, at en lang række søgeord rykkede sig fra placering 4-5 til placering 1. I Danmark rangerede Ole Lynggaard nr. 1 – ifølge Google Search Console – på kun 12 søgeord inden fixet. Ugen efter var tallet 59!
Det vigtigste var, at omsætningen fulgte med udviklingen i trafikken. OLE LYNGGAARD COPENHAGENs online omsætning er vokset betragteligt siden, hvor organisk trafik fra Google står for +50% af konverteringerne.
Vil du vide mere om OLE LYNGGAARD COPENHAGEN casen?
Kontakt Christopher, han kan fortælle meget mere