Sæt fokus på dine KPI'er med et dashboard
Hvordan kan du visualisere din Key Performance Indicators (KPI) på en måde, der hurtigt giver dig overblik og mulighed for at handle? Svaret er: i et dashboard.
Visualiser, track, analysér og display din data
Dashboards, data dashboards, data cockpit, kært barn har mange navne. Som virksomhed er det vigtigt hurtigt og overskueligt at kunne få indblik i, hvor man står henne i forhold til sine KPI’er. Tag noget der kan syne komplekst og uoverskueligt med store tal, masser af data og indsamling fra flere forskellige platforme, og gør det tydeligt og lækkert at aflæse på daglig basis. Driver du din online forretning uden at være opdateret på dine KPI’er, kan du som virksomhed ende med at handle for sent, og derved tabe omsætning og bundlinje.
Et dashboard kan hjælpe dig med at vise forretningskritisk data, som alle virksomheder der driver en forretning online, bør se på dagligt. Der er et hav af muligheder for, hvordan du kan sætte dine KPI’er op i et dashboard. Men det vigtige er, at du dagligt kan aflæse, hvor langt virksomheden er i forhold til de online strategiske mål og dermed kunne handle på det. Med et dashboard er det nemlig muligt at måle på, hvilke kanaler der overperformer eller underperformer, helt ned på kampagne niveau.
Revolutionér måden, du organiserer din bruger information
Forestil dig cockpittet i et fly. For at en pilot kan holde styr på, alt der foregår og alt det komplekse bag ved flyet, har han brug for et dashboard, der viser ham det relevante og kun det relevante. Så selvom der foregår en hel masse bag ved, så er det kun det allervigtigste, han ser, og holder øje med. På samme måde er det med et data dashboard, der hele tiden kan holde dig opdateret med dine KPI’er.
Med et data dashboard kan du løbende, time for time, holde dig opdateret i forhold til dine mål med nogle visuelle lækre fremstillet grafer. Det gør kompleks data, der trækkes ned fra store datasæt visuelt tilgængelig og hurtigt overskuelige. Du kan på et øjeblik se, om du er på rette vej, hvor der skal indsættes flere indsatser for at ramme målet, og hvor der skal sættes en brandbil ind, hvis det går den helt forkerte vej.
Er du en måned eller en time bagud?
Hos IMPACT Extend kører vi data fra mange forskellige datakilder heriblandt Google Analytics (GA), der køres gennem Google BigQuery, der konstant opdateres, og sender data til analyseplatformen Power BI. Men der er et utal af muligheder for hvilke datakilder, der kan hentes ind i dine dashboards, heriblandt data fra CRM systemer, attribuerings data, data fra Salesforce, Search Metrics og mange flere. Det giver et dashboard med et præcist billede af, hvordan din virksomheds KPI’er står, i forhold til de mål der er sat.
De fleste virksomheder holder øje med deres omsætning løbende, men når målene ikke er nået, er de oftest allerede en måned bagud. Selve analysen af hvad der er sket, og hvordan forskellige mål ikke er nået, ses først når der bliver dykket ned i de forskellige segmenter; adwords, facebook, SEO, e-mail etc. Og der dukker spørgsmål op som ”er budgettet brugt”, ”er der mistet placeringer i SEO”, ”er klik priserne ændret” osv.? Først når de forskellige typer data er samlet, og der er skabt overblik over hvad der er sket, skal der til at justeres ”bagud”.
Løsningen på det er at gøre trackingen, analysen og aflæsningen af de forskellige tal, fra din virksomheds KPI’er samlet og visuelt overskuelige, så der kan handles langt hurtigere. Der skal med det samme fanges og rettes ind på de mål, som du som virksomhed er sat op imod. Så giver det meget mere mening at skrue op for jeres spend, sende e-mails ud, sætte et Conversion Rate Optimization (CRO) projekt igang eller lignende, med det samme.
Reager med det samme, når du ser, at I er for langt fra jeres mål og ikke først, når det allerede er for sent. Med et dashboard kan du se præcis, hvad der virker lige nu og hvilke knapper, der skal drejes mere på, ikke en måned for sent, men måske kun en time bagud.
Skab overblik!
Der findes utallige setups i dashboards. Her har vi valgt at fokusere på dit KPI dashboard. Men du kan også vælge at fokusere på din performance/tilstedeværelse på sociale medier, på dit content med SEO (skal du forsvare, angribe eller bygge?) Der er et utal af muligheder for, hvad du kan bygge dine dashboards op af.
Når alle dine key tal er visuel klare og opdateret hver time, gør det det meget lettere for dig som virksomhed, at følge med i, ændre, sætte fokus på eller fjerne fokus fra, vigtige områder. Der er ingen grund til at lade kompleks data syne kompleks. Skab en god brugeroplevelse for dig selv, og få overblikket med det samme, du kigger på dine dashboards.
Lær mere om IMPACT Extends brug af Dashboards til vores næste webinar. Det afholdes torsdag d. 24. oktober 2019 af Thomas Obelitz Høgsbo-Rode, Senior partner & Co-CEO. Følg med på siden for mere information.
- Et dashboard skal kun indeholde den vigtigste information
- Et dashboard skal kunne aflæses på én skærm, ved første øjekast
- Vær præcis i hvad du vil visualisere og hvorfor, og brug den rigtige graf
- Gør de vigtige tal store og de mindre vigtige små
- Klargør din data og opsæt en automatisering
Vil du vide mere
om KPI dashboards?
Kontakt Rasmus, han kan fortælle dig meget mere