Nyt Syn - SEO der understøtter forretningen

SEO som en integreret del af DriveSafe kampagnen i 2018

00. Hurtige fakta
57

Selvstændige optikere

ZEISS

Certificerede

Etableret

1984

Kunde siden

2016

Fagområder

Søgemaskineoptimering

Kontaktperson

Christopher Hofman Laursen, Lead SEO Consultant

01. Udfordringen

Hvordan konkurrerer man mod store stærke aktører i ens branche?

Nyt Syn består af 57 selvstændige optikere. I oktober 2018 lancerede Nyt Syn en landsdækkende kampagne for ZEISS DriveSafe, som er en hverdags-brille, optimeret til bilkørsel om natten. Brillen havde været på markedet i et par år, og Nyt Syn ønskede med kampagnen at løfte salget.

Organisk trafik fra Google er en af de vigtige trafikkanaler til at få endnu flere ned i butikken for at prøve den. Bodil Just, Brand Manager hos Nyt Syn, bad os om at hjælpe med at øge relevant trafik fra Google.

Når vi skal trænge igennem til kunderne digitalt, er vi oppe mod store optikerkæder med mange flere ressourcer end os. Derfor er det vigtigt, at vi finder de niche-områder, hvor Nyt Syn har noget unikt at tilbyde, og så gå benhårdt efter at optimere vores synlighed her.

Bodil JustBrand Manager, Nyt Syn Danmark
02. Konceptet

Data for at forstå brugeradfærden

Indledningsvist afdækkede en søgeordsanalyse de vigtigste søgeord. Den bekræftede, at der var en pæn søgevolumen efter briller til natkørsel. Den afslørede også, at der var en del søgninger på natteblindhed, som ville være interessante at afdække, da det leder op til at finde en konkret løsning.

En anden interessant observation var det store antal søgninger på natbriller og briller med gule glas. Umiddelbart kunne disse søgeord virke irrelevante for vores kundegruppe, da briller med gule glas kan købes hos Harald Nyborg for 40 kr.

Vi vendte situationen på hovedet. Disse søgeord blev vigtige for os, for vi kunne i stedet hjælpe de besøgende til at forstå, at briller med gule glas langt fra er ideelle til natkørsel.

Eksekvering ud fra vores indsigter

Fokus i eksekveringen har især været på indholdet, da brugerens søgeadfærd bør afspejle indholdet på hjemmesiden. Derudover har links været vigtige at arbejde med, og med det store potentiale fra tidligere kampagner har det båret store resultater.

Indhold

Ud fra indsigterne byggede vi det indhold på nytsyn.dk, som matchede søgeintentionerne. Det var specielt vigtigt at lave indhold om, hvorfor man ikke skulle bruge gule glas til natkørsel og fortælle, hvordan man undgår natteblindhed.

Linkbuilding

Links er vigtige. Vi samlede op på eksisterende mentions på DriveSafe fra tidligere kampagner (f.eks. blev en mention konverteret til link på et DR 71 site) samt byggede nye stærke links.

Vi skulle lige vænne os til at kalde vores produkt noget, det faktisk IKKE er. Men IMPACT Extend viste os med data, at kunderne kalder det Natbriller og Kørebriller, og så må vi også bruge de ord i vores tekster på sitet og i markedsføringen. Vi fik gode input til søgeord og vendinger og havde en god dialog om, hvordan vi kunne fortælle, at ZEISS DriveSafe er meget mere.

Charlotte GreveDigital Marketing Specialist, Nyt Syn Danmark
03. Resultatet

Resultatet af databaseret SEO

DriveSafe kampagnen blev en succes for Nyt Syn. At vi kørte SEO-indsatsen sideløbende gjorde, at vi fik ekstra medvind, og det kunne ses i resultaterne.

Fra oktober 2018 til marts 2019 lykkedes det at øge trafikken til /DriveSafe siderne med +1.200% sammenlignet med samme periode forrige år.

På bare tre uger i oktober 2018 opnåede vi at rangere i top 3 i Google på Natbriller fra slet ikke at være indekseret. I dag ligger Nyt Syn både nr. 1 og 2 på søgeordet – og ja, det er et søgeord, som skaffer leads.

Nedenfor kan man se udviklingen på søgeordet natbriller fra 4. oktober til 24. oktober 2018.

Hver 10. søgning i Google med et relevant generisk søgeord inden for briller til natkørsel resulterer i et klik til DriveSafe siderne på Nytsyn.dk.
Når man tænker over, at 30% af alle søgninger generelt i Google ikke resulterer i kliks, så har der været en uhørt høj klikrate i denne case.

3 succesfaktorer

Der er tre faktorer til denne succes:

  1. SEO-kampagnen blev startet op som en del af marketingkampagnen i efteråret. Det betød, at alle havde fokus i den samme retning. SEO blev også en del af PR-aktiviteterne, og vi kunne udnytte indholdsproduktionen maksimalt.
  2. DriveSafe er et stærkt produkt, som løser et stort problem, og Nyt Syn formår at skabe den brugeroplevelse på websitet, der sender brugere videre ned i butikken for at prøve DriveSafe.
  3. Forståelsen af, hvordan SEO skal understøtte en marketingkampagne, vigtigheden af at bruge data, at få de rigtige indsigter og kunne eksekvere på dem er essentielt for at få organisk trafik.

Vi kan se, at man også kan bruge SEO ”på kampagnebasis” og få meget hurtige resultater ved at koordinere indsatsen på SEO, content, SOME og off-line.

Bodil JustBrand Manager, Nyt Syn Danmark

I efteråret 2019 kørte vi igen SEO-kampagne for DriveSafe, hvor det lykkedes os at tredoble trafikken. Endnu vigtigere lykkedes det Nyt Syn at øge antallet af online-bookinger til en synsprøve med 73%. De fantastiske resultater førte til, at vi blev shortlistet til Best Nordic SEO campaign 2020.

SEO-kampagne Best Nordic SEO campaign

Vil du vide mere
om casen?

Så kontakt Christopher, vores Lead SEO Consultant. Han kan fortælle meget mere om, hvordan vi arbejder med SEO.

Læs også her hvordan vi identificerede købsfaserne for 16.290 søgeord på Google!