Sådan har Azets fordoblet antal B2B-leads på 10 måneder
Azets i Danmark omsætter for godt 300 mio. kroner og har +3.000 kunder. Efter et bureau-udbud valgte Azets IMPACT Extend til at accelerere leadgenereringen og løfte deres 360 graders digitale marketing. Resultaterne er bemærkelsesværdige.
”Antallet af leads skal fordobles på et år”.
Meldingen var klar, da Azets i sommeren 2021 inviterede tre bureauer ind til pitch.
En udfordrende opgave, fordi det danske Azets-kontor i forvejen var den afdeling, som leverede suverænt flest leads i hele Norden. Men ambitionerne var højere endnu. For værdien af et lead og life time value (CLV) på ny kunde er temmelig stor.
Azets valgte IMPACT Extend til opgaven. Et år senere er antallet af leads fordoblet, spend er reduceret med cirka 40%, og ROAS løftet med 800%.
Vi er imponerede over den grundige, datadrevne tilgang, som Extend har bragt til bordet. Det har løftet os til et helt nyt niveau
360° digital assessment, mystery shopping & nye vækst-drivers
Azets er en international koncern, som tilbyder outsourcing, systemer og interim services indenfor økonomi, regnskab, løn, og HR. Azets har 6.500 medarbejdere på verdensplan.
Den digitale forretningsanalyse og identifikationsproces, vi satte gang i sammen med Azets danske marketingafdeling, bestod groft sat op af disse 7 trin:
- Digital 360 Performance og tracking
Vi analyserede Azets’ tracking og de digitale touchpoints, Meta/Facebook ads, Google Ads-kampagner, organiske placeringer, artikler mv. for at se, hvor nemt det var at finde information – og ikke mindst den rigtige information – om Azets’ services. - Leadgen, lead nurturing og personaliseret indhold
Herefter undersøgte vi, hvordan Azets brugte personaliseret kommunikation via deres egne kanaler. Vi tilmeldte os webinarer, udfyldte sign-up forms mv. for at se hvilke flows, man som bruger og potentielt lead kom igennem. - Mystery shopping og analyse af salgsprocessen
Vi ”pudsede” mystery shoppers på Azets for at mærke på egen krop, hvordan salgsafdelingen håndterede varme leads. Derudover interviewede vi account managers for at kortlægge og forstå deres salgsprocesser. - Systemanalyse og annonceringssetup
Vi gennemgik minutiøst alle Azets’ annoncekonti og marketingrelaterede systemer for at identificere uudnyttet potentiale. - Mapping af kunderejsen og online tilstedeværelse
For at skabe overblik over markedssituationen har vi via vores omfattende Customer Treemap Framework analyseret resultaterne i Google for de mest relevante søgeord. Vi ville gerne mappe hele kunderejsen for at identificere gaps, vi kunne tappe ind i. - Assessment af marketing automation setup
Gennemgang af MA-setuppet for at sikre, at opsætningen var klar til de initiativer, vi gerne ville igangsætte for at bringe leads og kunder tættere på. - Growth drivers og initiativer med højeste værdi
Til sidst samlede vi alle findings, identificerede de væsentligste vækst-drivers, lavede business cases på hver enkelt og prioriterede dem. Og så var vi klar til at rykke.
Vi har fået et stærkt forbedret overblik over vores setup, online tilstedeværelse og performance i hele kunderejsen. Det er uvurderligt
Azets “ejer” samtalen om interim services
Èt år efter samarbejdets start er målsætningen om at fordoble antallet af B2B-leads indfriet. Faktisk leverede Azets 14% flere leads end budgetteret i et B2B-marked med en kunderejse, som sagtens kan vare 3-9 måneder.
En af de væsentligste drivers for successen har været kombinationen af vores SEO-arbejde, nye Paid Search-setup, Marketing Automation og konverteringsoptimering på Azets website og særligt med fokus på ”Interim”-området:
- 33% mere organisk trafik strømmer nu ind til Interim-området
- Paid Search leverer cirka 400% flere konverteringer, konverteringsraten fra Paid Search er ca. 320% højere, spend er reduceret cirka 40%, og ROAS løftet omkring 800%.
- Nye relevante landingpages – tilpasset stadierne i kunderejsen – giver 150% flere leads end de eksisterende landingpages
- Time on page fra mobil er løftet cirka 200%.
Resultaterne taler for sig selv, men mindst lige så vigtigt er det, at specialisterne fra IMPACT Extend er super nemme, hjælpsomme og søde at arbejde sammen med i hverdagen
Vil du vide mere
om vores samarbejde med Azets?
Kontakt Philip, han kan fortælle dig meget mere.