Data retention - klar til gdpr

24. maj 2018

GDPR nærmer sig med hastige skridt, og det betyder ændringer i Googles indstillinger. I dette blogindlæg kan du læse om, hvad du kan gøre for at sikre din data, når GDPR indtræder den 25. maj 2018.

Hvad er data retention og hvorfor er det vigtigt?

Google Analytics har oprettet en ny feature, som automatisk sletter din data efter at have været opbevaret i 26 måneder. Det kan derfor være nødvendigt at ændre i denne indstilling og sætte din data til aldrig at udløbe, såfremt at du bruger data i en længere periode for at forstå udviklingen af din forretning. I forhold til GDPR er det derfor vigtigt at tage stilling til denne feature inden den 25. maj, da Google fra den 25 maj sletter alt data, som er mere end 26 måneder gammelt.

Denne ændring skal ske under tracking info på hver property i Google Analytics.

 

Illustration af Google Analytics data retention

Vi har på forhånd været inde og rette dette for mange af vores kunder. Dette sikrer, at data stadig er tilgængeligt efter den 25 maj 2018, hvorefter man kan tage stilling til, om man ønsker at opbevare data i en længere periode.

Ny feature i analytics: user deletion

Som følge af de strammere regler om personhenførbare data, har Google nu givet mulighed for, at man som bruger kan blive slettet i Google Analytics. ”User Deletion API” giver brugeren mulighed for at få slettet data forbundet med en given bruger-identificering. Det vil sige, at brugerne kan anmode om at få slettet deres bruger-id og dermed undgå at blive en del af de tal, som virksomheder bruger i deres analyser.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan man sletter brugere i analytics, eller andre data-relaterede spørgsmål i henhold til GDPR, skal du være velkommen til at kontakte os.